|
The good and the bad train ride (by Henriette)22 Dec 2008
|
|
| By Henriette . Vi skulle gøre os umage for at komme på det rigtige tog fra Varanasi til Kolkotta. Og da toget kom paa vores perron og damen i hoejttaleren sagde, at det var det tog, gik vi selvfølgelig på. Vi skulle pludselig skynde os, for toget holdt kun et minut, så begyndte det at køre igen. Så vi hoppede på i farten. Ikke sjovt, for jeg kan ikke lide tanken om at alle ikke kommer med! Men ak det var det forkerte tog. Og der var ingen andre, der stod på. Måske var det på vej hen et helt andet sted? Så mor tænkte at afstandene er så store i Indien, så vi skulle af med det samme. Vi hoppede ud af toget MENS toget kørte!! Først mor, så Pernille, så mig og til sidst far. Med rygsække og oppakning. Det var bare ikke særligt sjovt! Men vi er ok!! (saa mormor ikke bliver bekymret) Men Pernilles ben har det ikke så godt og min arm gør av!! Nå, vi fandt det rigtige tog og kom videre. Vi var i et sovetog for det var nemlig nat. Vi kom af igen og videre til det næste tog. og vi kom ind i det næste tog uden av av eller noget. og der kørte vi så, men da vi skulde af, vidste vi ikke at det var der. Heldigvis så mor, at der stod: Panskura, og så sagde hun lige så stille: ”jamen, jeg tror, det her er Panskura”. Og så fik vi ellers travlt. UD! skreg mor. ”Men vi har ikke sko på”, sagde mig og Pernille. Vi kom så ud – fik skoene med, jeg skulle tage imod taskerne. Og så gik vi væk fra stationen. Vi har aftalt at fra nu af, hopper vi ALDRIG af tog i farten, men tager hen til den naeste station. ---------------------------------------------------------- English We were going on a train ride - and because the lady in the loudspeakers said it was the right train, we jumped aboard even though the train was in motion. But no one else climbed aboard. And then we had to jump off again, and the train was running faster. It was not very funny, because I hurt my leg and Pernille her arm. And then when we got on the train to Panskura, suddenly we had arrived and we had to jump off the train even without our shoes (but we got our shoes because a guy gave them to us out of the train). From now on, Mum and Dad have promised us that we never have to jump from a train in motion again. |
Advertisement 
|
